Find din forenings webportal

Ejerforeninger

Tryghed og fleksibilitet er nøgleord hos Boelskifte Administration

Tryghed skabes ved, at der er orden i alle forhold vedrørende foreningens drift, at bestyrelsen har en dygtig og erfaren kontaktperson, og at bestyrelsen er opdateret om foreningens forhold herunder økonomi og løbende sager.

Mere konkret tilbyder Boelskifte Administration:

  • En fast daglig administrator med ansvar for foreningens daglige drift
  • Juridisk og økonomisk rådgivning
  • Online adgang til foreningens økonomi og budgetopfølgning
  • Foreningens egen hjemmeside med adgang for bestyrelse og beboere
  • Overvågning af foreningens lån
  • Løbende optimering af bl.a. bankrenter og forsikring
  • En struktureret plan for ejendommens vedligeholdelse
  • Nyhedsbreve med relevante emner for foreningen

Ved vandskader og andre akutte forhold har Boelskifte Administration døgnvagt og udfører skadeservice.

Flere ydelser i fleksible løsninger

Ydelserne i administrationen hos Boelskifte Administration er fleksible og sammensættes, så de passer præcist til bestyrelsens ønsker og behov. Boelskifte Administration kan således varetage ejendommens rengøring og ejendomsservice, viceværtfunktioner, tilkald af håndværkere samt alle ejendommens byggesager.

  • Økonomitjek

    Foreningens økonomi er et helt centralt moment i foreningens drift. En optimeret foreningsøkonomi giver de bedste rammer for en stabil drift uden overraskende stigninger i boligafgiften.

    En væsentlig del af vores arbejde består i at tilbyde foreningen de bedste ydelser til så attraktiv en pris som muligt. Som eksempel kan nævnes forsikringerne, hvor Boelskifte Administration løbende udbyder den portefølje af foreninger, vi administrerer, til anerkendte forsikringsselskaber, hvilket giver foreningen væsentlige besparelser. Vi sikrer samtidig, at forsikringen indeholder de elementer, som giver den fornødne tryghed, herunder en dækkende ansvarsforsikring for bestyrelsen. Vi indhenter løbende tilbud fra pengeinstitutter på vilkårene for såvel ind- og udlån, og sikrer dermed ejerforeningen attraktive vilkår. En struktureret plan for ejendommes vedligeholdelse er et andet område, hvor der kan spares betydelige summer – se under siden ejendommens vedligeholdelse. Kontakt os for at høre nærmere om, hvad vi kan gøre for jeres forening.

  • Generalforsamlingen

    Boelskifte Administration bistår bestyrelsen i alle elementer i forberedelse og gennemførelse af foreningens årlige generalforsamling.

    Vi afholder med bestyrelsen et budgetmøde, hvor udkast til årsrapport gennemgås, og generalforsamlingen planlægges og forberedes. Ny lovgivning eller retspraksis vil ofte medføre, at vi har oplæg til forslag på generalforsamlingen, ligesom vi med bestyrelsen, med udgangspunkt i foreningens tilstandsrapport og vedligeholdelsesplan, drøfter kommende byggesager på ejendommen. Udarbejder indkaldelse. Deltager i generalforsamlingen, og evt. som dirigent sørger for en professionel gennemførelse, og at beslutningerne er juridisk holdbare. Udarbejder beslutningsreferat der herefter lægges på foreningens hjemmeside.

  • Ejendommens vedligeholdelse/energibesparelser

    Ejerforeninger kan i mange tilfælde spare rigtig mange omkostninger på foreningens drift ved at få lagt en struktureret plan for ejendommens vedligeholdelse.

    Ejendomme i administration hos Boelskifte Administration tilbydes derfor at få udarbejdet en tilstandsrapport med en 5-årig vedligeholdelsesplan for kr. 10.625 inkl. moms. Med udgangspunkt i den, får bestyrelsen overblik over, hvilke bygningsdele der bør vedligeholdes i perioden samt anbefalinger til energibesparelser. Boelskifte Administration udarbejder herefter forslag til finansieringen samt beregninger på eventuel påvirkning af fællesudgift. Ønsker bestyrelsen at gennemføre en byggesag, udarbejder Boelskifte Administration en handlingsplan, herunder beslutningsgrundlaget til en generalforsamling. Boelskifte Administration bistår foreningen med byggesagsadministration, herunder den juridiske del såsom kontrakter og sikkerhedsstillelser, finansiering, byggeforsikringer og løbende budgetkontrol.

  • Rengøring/ejendomsservice

    Boelskifte Administration tilbyder at varetage alle funktioner vedrørende ejendommens renholdelse og løbende vedligeholdelse af foreningens fællesarealer, det være sig trappevask eller pasning af gården.

    I en branche, der desværre er kendetegnet ved svingende kvalitet, ulovlig arbejdskraft og sort arbejde, sikres foreningerne her en høj og stabil kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Der er samtidigt helt styr på arbejds-, skatte- og miljøforhold samt de nødvendige forsikringer. Alle ejendomsserviceopgaver bliver varetaget af administrationens ejendomsserviceselskab, Solbjerg Ejendomsservice Aps. Samtidig har Solbjerg ejendomsservice Aps skadeservice og rykker hurtigt ud f.eks. ved vandskader. Solbjerg ejendomsservice Aps har døgnvagt. Solbjerg ejendomsservice Aps har boligforeninger, gårdlaug, private virksomheder og offentlige institutioner som kunder.

Du er altid velkommen til at høre mere om, hvad Boelskifte Administration kan tilbyde netop jer

Få et tilbud Kontakt